susan-1x1Jeg har altid elsket jul og alt hvad der knytter sig til den højtid. Tankerne, højtideligheden, fællesskabet, sangene, salmerne, duftene, farverne, maden, myterne og så selvfølgelig julepynten.

Jeg har i mange år arbejdet professionelt med masker og kostumer, og når man har dykket så dybt ind i arbejdet med maskekunst som jeg har gjort, er kærlighed til folkelige traditioner en uundgåelighed. Og julen er fyldt med spektakulære traditioner over hele jorden og igennem adskillige århundreder. Det er så inspirerende og dejligt.

Når jeg har holdt pause og fri fra mit maskearbejde, er jeg gået ned i format og lavet små ting. Jeg har brugt det på samme måde som veninderne når de strikker eller læser kloge bøger.
Småtteriet har så de senere år udviklet sig til at blive Julepynteriet. Nu gerne hele året hvis det lige passer sig.
Jeg har det fint med at tulle rundt i mit atelier i sommertøj med julenisser og engle på arbejdsbordet og 25 graders varme udenfor.
Det fryder mig samtidig at kunne gøre brug af alle de dimser og dutter og små rester af alt muligt skønt jeg har på hylderne efter mange års kreeren.
Jeg føler mig som Joachim von And i sin pengetank, når jeg går rundt blandt alle mine stoffer og perler og skaller og farver og lim og papir osv.

Mine adventskranse har aldrig set levende gran. Jeg har idet hele taget haft genbrugsjul i mange år. Mit første genbrugsjuletræ lavede jeg i 1981 under et juleophold i en nedlagt grisestald som lå ved vandet. Meget primitivt og anderledes og ret fantastisk. Det var før det blev trendy. Jeg fandt et lille æbletræ som var gået ud og væltet. Jeg placerede det i en mælkespand fyldt med sten og koks og pyntede med små naturting jeg fandt – og så æbler. Lysene stod på gulvet rundt om træet. Jeg blev betaget af den enkle skønhed. Idag arver jeg gerne et aflagt juletræ, piller nålene af, giver det lidt sølv og guld og glimmerspray og stornyder det. Granduften klares nemt bare med et par grangrene og appelsiner fyldt med hele nelliker.

Kræmmerhusene er 3 forskellige typer. 1: De almindelige papkræmmerhuse, som dog også er decoupagedekorerede. 2: Kræmmerhusene af blondestoffer og andre tekstiler, som er stivet med skulpturlimen Paverpol, som jeg holder meget af at bruge til mange ting, og som er bomstærk. 3: De helt hårde store kræmmerhuse, som kan bruges år efter år uden at blive bukkede og bøjede og gå i stykker. De er dekorerede med skelen til den ganske særlige jule tradition i Victoriatidens England.

Ballongynge – pyntet er også fremstillet med kig bagud i tiderne til især gamle tyske og engelske traditioner. Der er flere ideer til pynt til træet på tegnebrædtet.

Champagneprop pyntet hedder sådan fordi kernen er en champagneprop af kork. Den er så dekoreret med alverdens skønne sager fra min ” pengetank”. De er inspireret af en skøn ”julesag” fra Holland jeg købte i Tivoli engang. Champagnen er velvilligt og muntert drukket af nære og fjerne venner og slægtninge, og tak for det.

Jeg ledte længe efter en engel til toppen af mit eget juletræ. Men jeg kunne ikke finde dem nogen steder. Tilsidst lavede jeg en selv, og det er blevet til nogen stykker efterhånden til familie og venners og andres juletræer.

De første juletræer blev tændt i Danmark for 200 år siden, og den gang satte man ofte en engel i toppen af træet. De første topengle var hjemmelavede, men i slutningen af 1800-tallet blev der trykt klippeark med store topengle. Det synes vi nok er lidt mærkeligt i dag, men man kunne såmænd også bruge en stork eller en bagt kringle, og i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at bruge en julenisse i toppen af juletræet. Idag er der stjerner i toppen allevegne. Dog har jeg på Ærø mødt juletræer med de smukke gamle julespir eller julespyd af glas i toppen. De kendes fra begyndelsen af 1900 årene og var efter sigende særligt brugt i fagforeningsmiljøer, hvor man ikke syntes stjernen og dens reference til den kristne Bethlehemsstjerne passede sig .

Mange englændere bruger den dag i dag stadig at sætte en lille engel i toppen af træet. I Tyskland har man brugt englen som topfigur siden 1700-tallet, og her var den ofte lavet af foldet metalfolie, som kaldtes rauschgold, og forsynet med et lille fint porcelænshoved.
( kilder: museumsinspektør Helle Ravn, Langelands Museum og Statens Arkiver )

Vatjulepynt kan man i dag primært finde hos antikvitetshandlere, og man skal have den store pung frem, hvis man vil eje nogen af disse særlige herligheder. Traditionen med vat og pynt kan føres flere hundrede år tilbage. Ofte blev det fremstillet i familien ved køkkenbordet af børn og voksne sammen. Noget antikt vatpynt er helt formidabelt og fint og stærkt nok til at holde et par hundrede år mere. Men der er også gammelt pynt som er noget ” vakkelvornt” og synet af en sådan ledeløs nissemand giver fuld forståelse for hvorfor man på et tidspunkt brugte drillenavnet ” vatnisse” til mennesker uden nævneværdig karakterstyrke og mod.
At de blev ”slatne ”, de gamle vatnisser, skyldes nok primært fortidens mangel på god stærk lim, som de typer vi i dag kan få fat i. Jeg bruger trælim i en tynd opløsning, på samme måde som man bruger det når man laver fin papmache af tyndt papir. Det er ikke raketvidenskab, og vattet er ganske almindelig billig bomuldsvat. Men det tager selvfølgelig tid.
Vil jeg have en rød nisse blander jeg kunstneracryl i limen. Vil jeg patinere kan det gøres med vandige farver eller te eller kaffe. Rødbede og gulerodssaft giver fine farver også.
Mine vatfigurer er stærke med et solidt skelet under vattet, så de vil ingenlunde giver associationer til manglende personlig rygrad. Ej heller vil de tage skade af at være i ivrige barnehænder.

Fortælleæskerne er mine første forsøg ud i den nok så udbredte ” æske kunst” som har bredt sig så meget, at det ikke længere er muligt at købe billige gamle cigar trææsker hos marskandiserne. De findes endnu, men de koster små formuer. For de er populære blandt rigtig mange kunstnere og kunsthåndværkere, hvor de danner en fin kulisse om særlige kunstneriske fortællinger i mange forskellige materialer og teknikker. Jeg har fjollet mig selv helt ud i glæde over alle de små ting jeg fandt i mine gemmer og fik mig lige en tidsrejse tilbage til alle de skønne fortælleseancer jeg har haft sammen med børn i mange maskeworkshops igennem årene.
De er tænkt som en ” nu – skal – vi – finde – på – en – julehistorie – sammen ” ting for voksne sammen med børn og børnebørn.

Engle og nisser er – ja engle og nisser. Jeg har lavet mange figurer og teaterdukker i mit liv og med julefigurerne slapper jeg bare af og hygger mig

Velkommen i mit juleunivers. Velkommen i Julepynteriet – og hvis du vil kende mit maskeunivers kan du se lidt om det på min webside www.maskelandet.dk

Med venlig hilsen
Susan Malberg Albertsen